Af: Redaktionen, 29. juli 2019

Sådan gør du dit barn tryg ved tandbørstning

De fleste forældre oplever vanskeligheder, når barnet skal vænnes til at få en tandbørste i munden. Men med lidt omtanke kan den daglige tandbørstning blive en hyggestund.

 

Lige inden sengetid og lige før du skal ud ad døren om morgenen – det er de typiske tidspunkter, børn får børstet tænder. Men hvis dit barn er meget træt om aftenen, eller du er meget fortravlet før afgang om morgenen, er det måske ikke det rette tidspunkt. Væn i stedet dit barn til tandbørsten og tandbørstningen på tidspunkter, hvor du har overskud, og dit barn er frisk. Det giver ro og tid til at skabe en hyggestund.

Fire nemme tips til hyggelig tandbørstning

*vær positiv, tal opmuntrende og syng gerne en sjov sang, som fanger barnets opmærksomhed

*giv barnet sin egen tandbørste at lege med og lad det prøve at børste tænder på dig

*lad barnet kigge på, når du selv børster tænder, så barnet bliver fortrolig og tryg ved det

*hvis dit barn er overtræt eller ked af det, så vent til barnet er opmuntret

Et barn i selvstændighedsfasen vil ofte modsætte sig at få børstet tænder. Men giv ikke dit barn valget, om det skal have børstet tænder eller ej. Lad det i stedet få valget mellem to tandbørster, to tandpastaer eller lad det vælge, hvilket rum det skal sidde eller ligge i, mens du børster. På den måde bliver barnet lyttet til, men mærker samtidig, at tandbørstning ikke er til diskussion.

Brug fantasi og leg, når barnet skal have tænderne børstet

Husk på, at lille barn, der stritter imod, ofte let kan afledes med spændende snak, fantasi og leg. Når tandbørsten skal ind i munden, så leg, at det er en kost, der skal feje et gulv, en bi, der skal flyve fra blomst til blomst – eller brug fantasien, når du fortæller, hvad du børster væk inde i munden. Et spejl, som barnet selv kan holde, vil også være et hit. På den måde kan det følge med i, hvad der sker.

Find apotekets store udvalg af tandbørster og produkter til at opretholde mundhygiejnen her: 

 

Kilde: www.magasinethelse.dk

___________

Dette indlæg er lavet i et samarbejde med apotekeren.dk. Se vores store udvalg af produkter her.