Af: Redaktionen, 11. december 2019

Masser af julegaveideer på apoteket

Er du løbet tør for julegaveideer frem mod den stundende højtid? Vi giver dig nogle muligheder på apotekeren.dk, du måske ikke har overvejet.

 

Kan du finde julegaver på apoteket? Ja, det kan du da sagtens. Ihvorvel apoteket er et sted, vi ofte frekventerer alene med meget personlige spørgsmål og ønsker, byder hylderne også på massevis af gaveideer i alle prisklasser. Til alle aldersgrupper og begge køn.

Lidt til de firbenede venner

Vidste du f.eks., at apotekeren.dk har en række produkter til kæledyr? Du finder blandt andet hygiejneprodukter, tilskudsfoder, lægemidler og hjælpemidler til hunde og katte på hylderne.

Lopper, flåter og lus er et velkendt problem for de fleste katte- og hundeejere, og det kan være en både bekostelig og langstrakt affære at give dyret en behandling mod de irriterende skadedyr. Derfor er præventive behandlinger et godt valg for aktive hunde og katte. Produkterne kan også bekæmpe loppelarver i hundekurven m.v.

Produkter til de firbenede.

Hvordan har blodtrykket det?

Omkring 20 pct. af den danske befolkning lider af for højt blodtryk, og næsten en tredjedel af de ramte er slet ikke klar over det. Årsagen til den manglende viden er den enkle, at et forhøjet blodtryk almindeligvis ikke kan mærkes. Mildt forhøjet blodtryk kan gå helt upåagtet hen – og det er farligt. For det medfører også en forhøjet risiko for blodpropper og hjerneblødning.

Heldigvis kan du gøre meget for at bedre dine chancer for et langt liv uden blodpropper og hjerneblødninger – første skridt kan som udgangspunkt være, at du kender dit blodtryk. Det kan være sin sag, ikke mindst hvis du lider af det såkaldte ”white coat hypertension”, der betyder, at blodtrykket altid måles for højt på hospitaler og hos lægen pga. en ubevidst nervøsitet. Hvis du er på gave med et menneske, der slås med de bekymringer, kunne en blodtryksmåler være en flot og betænksom gave. Du finder blodtryksmålere i mange prisklasser på apoteket.

Blodtryksmålere.

Lidt lækkert til småbørn

De mindste børn bliver tit begavet med masser af legetøj juleaften, men når aftenen er omme, sidder de og leger med gavepapiret. Når man er få måneder gammel, kan det være svært at overskue alt for meget på én gang. På apoteket kan du finde alternativer til legetøj, når de mindste skal have gaver. Eksempelvis lækre plejeprodukter.

Plejeprodukter til de mindste.

Masser af personlig pleje

Apoteket har også massevis af lækre produkter til personlig pleje for både kvinder og mænd. En del af dem er med Den Blå Krans eller svanemærkede, og apotekerne går i det hele taget meget op i at have produkter på hylderne, der er nænsomme mod både krop og miljø.

Kig videre på Apotekeren.dk, hvor der er mange andre gaveideer. Vores faguddannede personale er klar til at vejlede på telefonen.